Eksperimentér med gips _ Hold 37

Kom til en sjov dag med leg i gips-laboratoriet på KØS’ forplads.

Her skal vi eksperimentere og udforske gipsens mange magiske muligheder og skabe flotte skulpturer og æresmedaljer.

Gå på opdagelse i gipsens magiske forvandlingsprocesser sammen med billedhugger Tine Hecht-Pedersen og eksperimentér med at skabe dine egne skulpturer eller støb en æresmedalje til én, som du synes fortjener den, efter rigtige forme fra Den Kongelige Afstøbningssamling.

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.

Til KØS’ sommerworkshop skal vi undersøge, hvordan gipspulveret opfører sig sammen med vand i forskellige blandinger, og hvornår gipsblandingen er bedst til forskellige typer af skulpturer og afstøbninger. Du vil f.eks. kunne mærke, at gipsen har sin helt egen kropstemperatur, der ændrer sig undervejs i processen.



Tag familie og venner med til en sjov og legende dag med gips-laboratorium på KØS’ forplads - her må du nemlig gerne eksperimentere og snavse med gipsen alt det, du ikke må hjemme i stuen!

KØS serverer kold hyldeblomstsaft og frisk frugt undervejs til de fremmødte deltagere.


Hvem

6-14 år. Begrænsede antal pladser

Hvornår

Tirsdag den 10. juli kl. 11.30-13 eller 13.30-15 Onsdag den 11. juli kl. 11.30-13 eller 13.30-15 Torsdag den 12. juli kl. 11.30-13 eller 13.30-15

    Hvor

    Forpladsen på KØS Museum for kunst i det offentlige rum, Nørregade 29, 4600 Køge

    Tilmelding

    Pladser bookes på forhånd på T: 56 67 60 20 eller ved direkte henvendelse i KØS Shop

    Kontaktperson

    Louise Hægg Bysted, T: 56 67 60 18

    Arrangør

    KØS